Efterfødsestræning

Holdtræning hos Fysioterapeuterne Østerbro forestås af en autoriseret fysioterapeut, og træningen tager altid udgangspunkt i den enkelte deltager og tager hensyn til dig og dine behov.
Kom i form efter fødslen.
Efterfødselstræning har fokus på, hvordan du kommer i form efter fødslen – og på at skabe en hyggelig stund for dig og dit barn.
Vi sætter ind med effektiv, sjov og nænsom træning af bækkenbund, mave, ryg og skuldre, områder som trænger til særlig opmærksomhed efter fødslen.
En graviditet og fødsel er hård ved kroppen, og efterfødselstræning er en vigtig vej til at få genvundet din normale form uanset tidligere træningsniveau.
Vi anbefaler, at du inden træningsstart har været inde hos en af vores fysioterapeuter til en undersøgelse og vurdering af dine behov. Det gør vi for at sikre en målrettet træningen til dig og for at kunne vejlede bedst muligt hvis du fx har inkontinens problemer eller delte mavemuskler.

Hvordan foregår træningen?
Mindre hold på 4-6 deltagere, hvor dit barn er en naturlig del af træningen i det omfang barnet har lyst og kan rumme aktiviteten, og ellers er der masser af plads til at have den lille ved siden af dig.
Hvad med min barnevogn, pusleplads, amning/varme mad?
Der er mulighed for at din barnevogn kan stå i vores aflåste baggård eller på gaden lige uden for træningssalen. Vi har pusleplads, mikroovn og masser af plads til dig og dit barn.
Hvornår må jeg begynde at træne?
Hvis du har haft en ukompliceret fødsel, er det overordnede svar, at du kan træne, når du føler dig klar. Hvis du er blevet syet anbefaler man at vente 6-8 uger.
Hvad hvis jeg har problemer med inkontinens eller delte mavemuskler (rectus distase)?
Som fysioterapeuter er vi uddannet til at hjælpe dig med de udfordringer, så du kan være tryg ved, at der bliver taget hånd om dig, når du træner hos os.

Mødregruppe:
Hvis i er en gruppe, der ønsker at træne sammen, kan vi tilbyde at oprette et privat hold hvor i fx som mødregruppe kan kombinere samvær og træning. Det eneste krav, er, at i er mindst 4

Første gang? Ring på +45 22679045